Lægkramper og uro i ben under graviditeten

Årsag, forebyggelse og behandling af kramper og uro i lægmusklerne hos gravide

Hvad er muskelkramper og lægkramper?

lægkramper under graviditet En krampe i musklen er en smertefuld muskelsammentrækning. Muskelkrampe er en pludselig, stram og intens smerte, som oftest forekommer på læggen, samt bagsiden eller forsiden af låret. Muskelkrampe opstår normalt efter fysisk aktivitet eller i situationer, hvor man har siddet i samme stilling i lang tid. Dette er dog ikke årsagen til de kramper, som gravide oplever under graviditeten. Hos gravide opstår muskelkramperne nemlig oftest om natten. Der er to lægmuskler i hver ben, den øvre tohovedet lægmuskel (Gastrocnemius) og den nederste (Soleus) ved akillessenen. Oftest sker krampen i den øverste lægmuskel.

stræk af lægmusklen for gravide Krampen kan variere i intensitet fra en prikkende fornemmelse og følelse af uro i benet til en uudholdelige smerter, og den kan vare fra nogle få sekunder til flere minutter. Krampen kan komme flere gange, før musklen endeligt kan slappe af og smerten forsvinder. Den største bivirkning ved kramperne er generelt den smerte, som krampen medfører. Når krampen er overstået, vil smerten også være ovre.

Hvor udbredt er kramper i benene for gravide?

Ifølge de danske sundhedsmyndigheder, så vil 40% af de gravide opleve lægkramper under graviditeten. De fleste vil opleve kramperne om aftenen, når de slapper af eller om natten, når de sover. Faktisk så oplever 80% af de gravide udelukkende kramperne i lægmusklerne om natten. Gravide har altså en væsentligt større risiko for at opleve kramper og især om natten.

Hvad er årsagen til lægkramper under graviditeten?

Den hyppige forekomst af lægkramper under graviditeten, er ikke endeligt eller helt afdækket. Det mest signifikante studie på området, påviste en sammenhæng mellem lavt niveau af magnesium i kroppen og lægkramper. Der er dog flere faktorer end magnesium i kroppen, som spiller ind og niveauet af magnesium i kroppen, kan derfor ikke stå alene som hovedårsagen. En mere åbenlys årsag er det markant øgede pres på benene og især den nederste del af benene, der ofte vil hæve pga. væskeansamlinger i slutningen af graviditeten.

Bækkenet presser på blodgennemstrømningen ned i benene og når blodet pumpes tilbage fra benene, så udskilles der væske. Denne væske fra blodet, gør det lettere for kroppen at få blodet tilbage mod hjertet. Presset fra bækkenet og det øgede tryk i benene under graviditeten øger risikoen for, at blotet får sværere og sværere ved at strømme tilbage fra benene. Blodgennemstrømningen vil derfor blive reduceret. Med blodomløbet transporteres ilt til musklerne og denne manglende transport af ilt kan være medvirkende til, at mange oplever kramper. Presset fra bækkenet og trykket mod benene er en medvirkende årsag til, at kramper i lægmusklerne hos gravide, er så hyppige.

Hvordan behandles lægkramper?

stræk af lægmusklen for gravide Når lægmusklen krampen sammen, vil man naturligt begynde at strække musklen og derved modvirke, at musklen trækker sig sammen. Stræk er derfor den akutte behandling af kramper. Hold gerne strækket lidt tid efter at krampen er stoppet. Når krampen er væk, så ryst gerne benet lidt, eller kom op og gå, for at få blodcirkulationen til at øges i lægmusklen.

Der er flere ting du kan gøre for at forebygge kramper i lægmusklerne. En af de vigtigste ting du selv kan gøre er at lave stræk af musklerne før sengetid. Gør det til en rutine at strække hver lægmuskel i et par minutter. Gerne lange og blide stæk.

yoga under graviditet for lægmuskel I denne vejledning kan du se to stræk af lægmsuklen ved hjælp af yogastillinger. Grunden til at jeg anbefaler dem, frem for traditionelle lægmuskelstræk er, at du samtidigt får stræk af ryggen på to væsentlige muskelområder, som ofte vil være belastet under graviditeten. Det første stræk rammer, udover lægmusklen, også de rygmuskler der laver bøj til siden (lateral fleksion) og disse muskler bruger de fleste gravide hele tiden, fordi lænden svajer meget. Det andet stræk åbner bryst og stabiliserer ryggen, og rammer også baglår og lægmuskler. Dette er især godt for dem der har et tilt i bækkenet, hvilket sker for langt størstedelen af gravide.

Udover stræk, så hjælper massage af lægmusklen også på risikoen for kramper. Massagen afspænder og øger blodcirkulationen og dette minimerer risikoen for kramper. Selvmassage kan foretages ved at du sidder med bøjet ben, og langsomt massere dine lægmuskler. Masser især den øverste del af lægmusklen, der ligger omkring en hånds længde fra knæet. Laver du dybe strøg i musklen, så skal strøgene føres fra foden og op mod knæet, og aldrig den anden vej. På den måde hjælper du blodet mod hjertet. Under en graviditetsmassage i klinikken, har jeg ekstra fokus på lægmusklerne og afspændingen heraf.

Nogle undersøgelser peger på, at en tilskud af magnesium kan reducere forekomsten af lægkramper hos gravide og i øvrigt også øvrige der oplever uro i benene ved sengetid.

Udover de nævnet forhold så påvirkes hyppigheden af og risikoen for lægkramper også af, hvordan kroppen har det. Løbende brug af benene og stræk af musklerne kan reducere risikoen for kramper, men for meget brug af kroppen, kan omvend også øge risikoen. Det betyder, at man altså skal holdes sig moderat aktiv, uden at give kroppen alt for mange udfordringer. Det er ofte svært helt præcist at vide hvor meget kroppen kan klare, fordi det varieret meget fra tidspunkt til tidspunkt. Det bedste råd er derfor, at mærke efter om hvad kroppen har brug for. Selvom det er svært, så er det en god øvelse i at respektere sin krops signaler og lytte til, hvornår kroppen har brug for aflastning.

Erfaringsvist oplever mange gravide endvidere en reduktion i kramperne i lægmusklerne, når de bruger støttestrømper, især i periode, hvor man står meget op i løbet af dagen. Ligesom ved væskeansamlinger i benene, så varierer udbyttet af støttestrømper meget fra person til person. Ligeledes vil venepumpeøvelser have en effekt hos nogen, mens andre ikke oplever en reduktion i hyppigheden af lægkramper efter venepumpeøvelser. Her handler det lidt om at prøve sig frem og mærke om det giver en effekt. På samme måde oplever nogle gravide, at krampernes hyppighed reduceres, hvis man sover med benene oppe, f.eks. med et par puder fra knæ til fødderne.

Det vigtigste du kan gøre er dog at lave stræk, holde kroppen i gang uden at overbelaste den og få masseret musklen med jævne mellemrum.